Fortsæt til indhold

Skal Vejle være startby i Tour de France?

Samfund
Jacob Hove

Vejle kan blive startby i Tour de France.
Det skriver Vejle Kommune på sin facebookside.
"Det kan blive virkelighed, hvis det lykkes at få Tour de France til Danmark i 2018. 2. etape skal gå fra Vejle til Sønderborg."
Danmark ønsker at byde på værtsskabet i 2018.
Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen siger i en pressemeddelelse:
”Tour de France er én af verdens største sportsbegivenheder med omkring 3,5 mia. tv-seere. Danmark er én af verdens førende cykelnationer, og det skal vi vise frem. Et værtskab for Grand Départ er en helt unik mulighed. Derfor er det positivt, at vi – på tværs af stat, regioner og kommuner – er gået sammen om at tiltrække Grand Départ, Tour de France til Danmark i 2018.”
De offentlige aktører, der står bag et ønske om at få Tour de France til Danmark, er København, Roskilde, Odense, Vejle og Sønderborg kommuner, Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark, Sport Event Denmark og VisitDenmark.