En teenager blandt lokalpolitikere

Som teenager oplever jeg ind i mellem at befinde mig i samtaler, hvor jeg ikke kan følge med, så at sige. Det sker heldigvis ikke særligt tit, men når det sker, er det ofte, når jeg er i selskab med politikere eller folk, der diskuterer politiske emner.
Jeg fik i forbindelse med min praktikplads den mulighed at overvære et byrådsmøde i Syddjurs med den opgave at bedømme, hvorvidt politikerne talte et sprog som ville være forståeligt for alle.
Jeg kan konstatere, at de generelt taler et mere formelt og seriøst sprog. Men det gør det ikke lettere forståeligt. De bruger tit og ofte en masse fagsprog og vendinger, som ikke alle mennesker, specielt unge, hører til hverdag.
Og hvis man ikke er i besiddelse af et forholdsvist stort ordforråd og en veludviklet evne til at se sammenhænge, da vil det for nogen være som at være i et helt ukendt land.
Selvfølgelig er det ikke alt, de siger, der er volapyk. De er jo trods alt helt almindelige mennesker, og det kan man også mærke, på godt og ondt. Jeg oplevede både venskabelige kommentarer og spøg, men også konkurrencepræget stædighed og sarkasme.
For selv om de er almindelige mennesker, befinder de sig i et miljø, hvor det at nå sit mål, er noget af det absolut vigtigste. Hvordan de så opnår det, kommer an på personen, men i nogen tilfælde oplever vi jo, at målet åbenbart helliger midlet.
Selv om midlet så for andre må virke fornærmende og/eller urimeligt."