Fortsæt til indhold

Kvinde lå på sofa

Samfund
Lotte Gyldenvang

Et åbent køkkenvindue til et hus i Lindeparken var for fristende for en tyv.
Han kom ind i huset gennem det åbne vindue klokken 14.21 og begyndte at finde genstande, han ville have med fra huset.
Men da han nåede ind i stuen, lå en 69-årig kvinde på sofaen og så fjernsyn.
"Manden løber ud af terrassedøren og forsvinder hurtigt fra stedet, mens han smider tyvekosterne i haven. Hvis nogen har set ham, hører vi gerne om det," siger Peter Thaysen fra Horsens Lokalpoliti.
Tyven har følgende signalement:
Dansk mand, 40-45 år gammel, 170-175 cm høj, muskuløs, kort lyst hår og iført en blå jakke med hvide striber, formentlig af mærket Hummel.