Fortsæt til indhold

Fik guldkæde af kvindes hals

Samfund
Lotte Gyldenvang

En 68-årig kvinde fra Horsens blev tirsdag udsat for et tricktyveri, da hun klokken 13.15 kom gående ad Lollandsgade. Det oplyser Peter Thaysen fra Horsens Lokalpoliti.
En kvinde spurgte hende om vej, og mens den 68-årige hjalp, lykkedes det kvinden at tage en kraftig guldkæde med dobbelt lås af den 68-åriges hals og stjæle den.
Den kvindelige tricktyv har følgende signalement:
170 cm høj, 30-40 år gammel, Kraftig af bygning, har sort langt hår og var iført en laksefarvet bluse. Det ser ud som om, hun stammer fra Tyrkiet. Hun talte dansk med accent.