Fortsæt til indhold

Stor tak til alle 'Allerødder'

Familien Nejstgaard takker alle, der har hjulpet til med eftersøgningen af Charlie

Samfund
Af Mads Hussing

Christina og Lennart Nejstgaard vil gerne takke alle 'Allerødder', der har hjulet til med eftersøgningen af deres hund Charlie, der desværre blev fundet druknet onsdag aften i familiens egen swimmingpool.

"Christina og jeg vil gerne rette en stor tak til alle, der har ledt efter Charlie, ringet og støttet eller skrevet tilkendegivelser," skriver Lennart Nejstgaard, der har efterlyst hunden både via Facebook og Allerød Nyt.

"Det er i situationer som disse, man finder ud af, hvor effektfuld medier som Facebook og Allerød Nyt er. Charlies efterlysning var den næstmest læste artikel på AllerødNyts netavis og den mest læste på AllerødNyts Facebookside. Rørende og fantastisk!" skriver Lennart Nejstgaard, der dog også oplevede en, der ville have penge for oplysninger om den forsvundne hund.

"Dog er det også ærgerligt at opleve, at en plattenslager ringer og forsøger at afpresse penge for oplysninger, der intet er værd. Men han står heldigvis alene blandt alle dem, der har støttet os," skriver Lennart Nejstgaard.

Familien har nu tre ugers ferie, og de overvejer at anskaffe sig en lille ny shih tzu-hundehvalp i den kommende tid.