Gammel lokalklassiker får en renæssance
Mandag krydser de bedste seniorspillere i Hornslet og IF Ådalen for første gang i mange år klinger, når de to klubbers bedste hold åbner sæsonen på Hornslet Stadion
Der er gode muligheder "for sang i gaderne, og gang i sagerne" for nu at citere en gammel fodboldlandstræner, der skaffede sit hjemland det bedste resultat i historien ved EM i 1992, når Hornslet og IF Ådalen indleder sæsonen med et lokalopgør i Serie 3 på Hornslet Stadion.
IF Ådalen er kommet godt tilbage igen - efter at have været nede for at slikke asfalten i en række magre fodboldår - med en ny generation af spillere, der under ledelse af cheftræner Jan Espensen, er rykket op gennem rækkerne, og i sidste sæson steppede op i Serie 3.
Hornslet var for nogle år siden med i Serie 1, men dalede så et par rækker til Serie 3, da det begyndte at tynde ud i truppen.
Holdet rummer en række dygtige og sprængfarlige individualister, som når de slår ud i lys lue, er svære at styre. Af og til kammer temperamenterne dog over, og så Hornslet holdets egen værste modstander.
Der er lagt op til et bravällaslag på Hornslet Stadion mandag aften, som dommer Kevin Fischer Andersen fløjter op klokken 19.