Fortsæt til indhold

Biltyv skulle have ladet bilen stå

Samfund
Annette Schmidt

En 27-årig mand fra Horsens kan forvente at modtage flere hilsner fra det lokale politi, efter han i går klokken 10.25 blev standset i Horsens i en stjålet personbil. Det oplyser Allan Munkholm fra Horsens Lokalpoliti.
Ud over den stjålne personbil, viste det sig, at den 27-årige af flere grunde slet ikke ikke måtte køre bil, da han både var påvirket af euforiserende stoffer og tidligere frakendt kørekortet.
Ved nærmere undersøgelse fandt politiet ligeledes den 27-årige mand i besiddelse af et halvt gram hash og seks receptpligtige tabletter af mærket Tramadol.
Den 27-årige mand bliver sigtet for alle forhold.