Ring Djursland på Radio Djursland
Motorbanen ved Pederstrup fylder 50 år, og det markeres søndag eftermiddag med en portrætudsendelse på Radio Djursland
Radio Djursland fylder 50 år, og det markeres på behørig vis i næste weekend, men Radio Djursland tager forskud på fødselsdagen søndag eftermiddag med en god times udsendelse tilrettelagt af Lars Vinther.
Blandt de medvirkende er Richard Olsen, Grenaa. Han var med fra starten i 1965, ja faktisk helt tilbage i 1962,
hvor Ring Djurslands stifter Jens Chr. Legarth, etablerede en motorbane ved sin bopæl, godset Søholm, der ligger i Kolindsund.
Morten Alstrup, redaktør på motorsportsmagasinet Autosport”, fortæller anekdoter fra Ring Djurslands righoldige historie. Han er manden bag portrætbogen ”Ring Djursland, en udfordring for alle".
Udsendelsen afsluttes med fortælling om ”Fonden Ring Djursland Motorsport” der blev stiftet i 2004. Fra fonden er Bent Rasmussen, Nimtofte, klar til at fortælle om hvad der skal til for at drive en motorbane som Ring Djursland.
Udsendelsen starter klokken 14.