Plejefamilier er havnet ude i mixed zone

"Kan det passe, at polske jordbærplukkere skal have mere orden i deres ansættelsesforhold end os," var indgangsspørgsmålet til de inviterede folketingskandidater ved et af de mere utraditionelle vælgermøder under valgkampen.
Det foregik et sted i Syddjurs hjemme hos en plejefamilie - efter aftale nævnes byen ikke, men den er også ligegyldig i sammenhængen - hvor en række andre plejefamiliemødre og -fædre havde sat folketingsmedlemmerne Leif Lahn Jensen (S) og Anne-Mette Winther Christiansen (V) stævne omkring køkkenbordet til morgenbrød og sigtekorn skyllet ned med en kop mokka.
Senere stødte Liberal Alliances Per Zeidler til, da de to MF'ere havde taget partijakkerne, rød og blå, på. SFs Kirstine Bille var også inviteret, men hun var optaget af et møde andetsteds.

I en gråzone

Både Leif Lahn Jensen, tidligere tillidsmand på Aarhus Havn, og Anne-Mette Winther Christiansen, der er uddannet skolelærer og har arbejdet som sådan, slog flapperne ud og ville ikke afvise, at der et problem, når det gælder plejefamiliers løn- og arbejdsforhold eller mangel på samme.
For nuværende er det sådan, at familieplejere ikke kan få en overenskomst eller noget, der minder om overenskomstlignende forhold. Landets kommuner følger de anbefalinger, som Kommunernes Landsforening udstikker, og her betragtes familieplejere som selvstændige erhvervsdrivende, mens det modsatte gør sig gældende hos SKAT, som mener, at familieplejere er ganske almindelige lønmodtagere.
Derfor føler plejefamilier, at de er havnet i en gråzone, hvor det er svært at finde en kattelem til at slippe ud. Opholdet i gråzoneland betyder, at de ikke kender til pension, mulighed for sygedagpenge og ferie, som andre lønmodtagere med ordnede overenskomstforhold betragter som en selvfølge.
Opsigelsesvarsler er ligeledes en by i Rusland.
Ifølge de fremmødte familieplejere til det utraditionelle vælgermøde, hvoraf flere har en baggrund som pædagoger, har Socialpædagogernes Landsforbund, som har forhandlingsretten, i snart fire håndfulde år forsøgt at sparke døren ind til Kommunernes Landsforenings fort, men uden held. Det er op til den enkelte kommune og plejefamilie at aftale, hvordan familien skal aflønnes for deres arbejde, men der findes en række vejledende takster på området.

Kræver godkendelse

Udgangspunktet er Kommunernes Landsforenings vejledende standardtakster.
At blive plejefamilie kræver en godkendelse, som søges via Socialtilsynet.
Leif Lahn Jensen og Anne-Mette Winther Christiansen anerkendte fuldt ud, at plejefamiliers arbejdsforhold trænger til at blive endevendt. Begge vil efter valget rejse sagen i deres respektive folketingsgrupper, og begge nævnte også muligheden for måske at lave en høring på Christiansborg.
"Jeg kan sagtens se, at vi er 20 år bagud, når det gælder plejefamiliers forhold, og det skal vi have indhentet, også fordi plejefamilierne i dag modtager langt flere sårbare og behandlingskrævende børn, end de gjorde tidligere," lød det fra Anne-Mette Winther Christiansen.
Leif Lahn Jensen lovede at tage fat i toppen hos Socialpædagogernes Landsforbund for at høre deres syn på sagen.
For begge MF'ere var det tydeligt, at dagens dagsorden var spritny for dem.

“Vi har ytringsfrihed”

Per Zeidler kendte på forhånd godt til plejefamiliernes synspunkter, fordi de har været oppe at vende på Syddjurs Byråds dagsorden for ikke så længe siden, og det har også ført til et dialogmøde på rådhuset på foranledning af Zeidler, der er formand for Udvalget for Familie og Institutioner.
"Jeg er enig i, at der er et problem, som skal granskes nøje, og derfor har jeg også rejst temaet i KLs repræsentantskab," forklarede Per Zeidler til familieplejerne.
"Jeg møder ikke frem med en færdigstrikket løsning, men jeg lover at ville forfølge den her sag både i Syddjurs Byråd, og hvis jeg kommer på Christiansborg. Jeg har allerede orienteret min gruppe på Borgen," tilføjede Per Zeidler.
Flere af de fremmødte familieplejere blev mere og berørte af situationen, som mødet skred frem, og det ene ord tog det andet. Hos et par stykker begyndte tårerne at trille.
Der blev sagt direkte til Zeidler, at nogle familieplejere gik med en evig frygt for at udtale sig, fordi de havde fået signaler fra Syddjurs Kommune om, at det ikke ville være til deres fordel, hvis de fortsat ville være sikre på at kunne opretholde deres hverv.
"Jeg bliver virkelig sur, når jeg hører sådan noget. I Danmark har vi ytringsfrihed, og ingen skal finde sig i at blive truet, fordi de siger deres mening. Jeg vil tage det her op med forvaltningen, og jeg kan naturligvis love, at jeres deltagelse i det her møde eller det, at I rejser spørgsmålet om jeres arbejdsforhold, ikke får konsekvenser for jer overhovedet," afrundede Per Zeidler.