Fortsæt til indhold

Hva’ nu Djursland efter jordskreddet?

Samfund
Af Lars Norman Thomsen, redaktør:

Sidste uges Folketingsvalg vil gå over i historien som et jordskredsvalg, der tåler sammenligning med det berømte i 1973, hvor fem nye partier kom i Folketinget: Fremskridtspartiet, Centrumdemokraterne, Kristeligt Folkeparti (Skiftede i 2003 navn til Kristendemokraterne), Danmarks Kommunistiske Parti og Retsforbundet.
I 1973 fik hver af de gamle partier et skyggeparti valgt ind Folketinget. I 2015 var Alternativet det nye politiske islæt som Folketingets niende parti. Sammenligningen med 1973 holder imidlertid, for samtlige skyggepartier havde fremgang: DF, Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet boomede i vælgertal.
Kun Socialdemokratiet - af de fem gamle - oplevede fremgang. Det samme gjorde dets skyggeparti på velfærdsområdet, Dansk Folkeparti. Sidstnævnte er svær at placere, fordi det samtidig er skyggeparti til Det Konservative Folkeparti, når det gælder værdipolitik.
Hvorfor gik skyggepartierne så frem over en kam? Den korte forklaring - fordi de gamle partier stort set har glemt deres historie og helt har opgivet at have en politisk vision andet end at slå hinanden oven i hovedet.
Mens vi er vidne til, at den økonomiske og akademiske elite over en kam på de elektroniske medier græder snot over, at DF rykkede op som landets næststørste - i øvrigt beskæmmende at være vidne til, hvor blev selvransagelsen af? - kan det konstateres, at Djursland i det ny Folketing blot er repræsenteret ved to politikere, der har bopæl på Djursland: Leif Lahn Jensen (S) med bopæl i Grenaa og Alternativets Torsten Gejl, der bor i Mørke og var opstillet i Nordjylland.
Hertil kommer Kim Christiansen (DF), der bor i Mariager, og ligesom Leif Lahn Jensen opnåede genvalg i Djurskredsen. Desuden har Venstres nyvalgte Britt Bager rod i Grenaa. Hun fik et flot valg i Østjylland baseret på en meget tydelig strategi, som forlenede hende med mange personlige stemmer.
Hun var valgets store overraskelse i Østjylland, hvor netop hendes optur og Venstres generelle nedtur smadrede mulighederne for et genvalg til Djurs-kredsens Anne-Mette Winther Christiansen.
SFs Kirstine Bille var lige ved og næsten, fordi hun fik det klart flotteste personlige valg i Djurskredsen målt på procentvis andel af de afgivne stemmer på partiet.
Det kunne de øvrige lokale kandidater slet ikke leve op til, og derfor skred folk fra fremdriftspartier, som Per Dalgaard (DF) og Per Zeidler (I) i svinget, da afgørelsens time var kommet.