Se, hvor tyvene har været på rov
14 indbrud i Horsens Kommune
En stribe af indbrud har fundet sted såvel i Hedensted som i Horsens og er i løbet af weekenden blevet anmeldt til Horsens Lokalpoliti.
Her følger en liste over de mange indbrud:
Fælledvej, Uldum - En termorude er blevet knust til Bøgballe Friskole i perioden mellem den 17. Juli klokken 16 og 31. Juli klokken 14. Indbrudstyvene har rodet rundt i flere lokaler, men tilsyneladende ikke stjålet noget fra skolen.
Torvegade, Tørring - i en bygning, hvor der tidligere har været produktion af træsko, har ukendte gerningsmænd aflistet en rude og skaffet sig adgang til bygningen mellem fredag den 31. juli og lørdag den 1. august. En grill og noget ældre værktøj er stillet frem i lokalet, men tilsyneladende ikke stjålet.
Skovparken, Hedensted - mellem fredag den 31. juli og lørdag den 1. august har ukendte gerningsmænd opbrudt et soveværelsesvindue til en villa, og rodet rundt i det meste af huset. Værktøj ligger tilbage, hvor en pengeboks stod. Man har tilsyneladende forsøgt at bryde pengeboksen op og til sidst stjålet hele boksen sammen med en PlayStation 4.
Rousthøjs Alle, Juelsminde - En familie har været på ferie i perioden mellem den 21. -31. juli. I det tidsrum har der været indbrud i deres villa, hvorfra der er stjålet 12 Wegner spisestole, en gyngestol, sølvtøj og en del Musselmalet service.
Jacobsmindevej, Hedensted - Et soveværelsesvindue er opbrudt til en villa mellem lørdag den 1. august og søndag den 2. august. En nabo opdager, at der har været indbrud og anmelder det til politiet. Ejeren af huset er på ferie og det er derfor uvist, om der er stjålet noget fra huset.
Nygaardsvej, Hedensted - Mellem fredag den 31. juli klokken 17 og søndag den 2. august klokken 12.30 er der kastet en sten gennem en rude i en terrassedør. Fra villaen er der stjålet en del guldsmykker.
Tinghuspladsen, Brædstrup - søndag klokken 15.47 gik alarmen til en tandklinik, hvor ukendte gerningsmænd brød et vindue op til en patientstue og skaffede sig adgang til klinikken. Herfra er der stjålet en pengekasse, der indeholdt 500-700 kroner i mønter.
Sundvej, Horsens - Fredag klokken 18.30 bliver en kælderrude til en villa knust med en kampsten. Et vidne ser en mand forlade huset og går ad Sundvej mod vest. Vidnet følger efter ham, mens han kontakter Horsens Lokalpoliti. En patrulje får fat i manden, der er 50 år og fra Horsens. Han nægter at have kendskab til indbrudsforsøget, men bliver sigtet for det.
Charlotteparken, Stensballe - Her er sket to indbrud. Det ene sker lørdag den 1. august klokken 04.16, hvor en alarm går på en villa. Et køkkenvindue er brudt op, men der er ikke noget overblik over stjålne sager, da familien er på ferie. Det samme gælder i en anden villa i Charlotteparken, hvor et stuevindue er brudt op mellem lørdag den 25. juli og lørdag den 1. august.
Bremersalle, Horsens - Mellem torsdag klokken 12 og lørdag klokken 10 er der aflistet et værelsesvindue i en villa og stjålet smykker, sølvtøj og kontanter.
Søndrevej, Horsens - En terrassedør er opbrudt mellem fredag klokken 17 og søndag klokken 12.30. Fra villaen er der stjålet smykker, 300 euro i kontanter og vin.
Prinessevej, Horsens - I perioden mellem den 20. juli og 2. august er der opbrudt et soveværelsesvindue til en villa. Da ejeren er på ferie er der ikke overblik over stjålne ting.
Korundvej, Horsens - I tidsrummet mellem fredag klokken 16 og søndag klokken 16.45 er der opbrudt et soveværelsesvindue til en villa. Indbrudstyvene har rodet huset igennem og ejeren har endnu ikke et overblik over stjålne ting.