"Du er den første på dødslisten"
Politikere - også de lokale af slagsen lokalt - må stå model til lidt af hvert, når de tager upopulære beslutninger.
Men grænsen går ved dødstrusler.
Derfor har Inge Messerschmidt fra Dansk Folkeparti nu politianmeldt en borger for dødstrusler, fordi vedkommende i en mail til politikeren skrev, at hun “ville være den første, der kom på en dødsliste.“
Episoden er nu meldt til Nordsjællands Politi.
“At der ikke altid er forståelse hos borgerne for de ting, der behandles og vedtages i Byrådet, er jeg med på. Men uenigheder kan gribes an på mange måder, hvilket jeg også har oplevet de sidste 15 måneder. Men at gå så vidt som at true på livet er meget grænseoverskridende og helt utilstedeligt,” konstaterer Inge Messerschmidt i et debatindlæg i Lokalavisen Frederikssund.