Er ytringsfriheden reel?

"Ytringsfrihed er retten til at udtrykke sig frit om sine holdninger og tanker i skrift og tale. Den opfattes som en forudsætning for et demokratisk samfund.

1. “Formelt har vi ytringsfrihed i Danmark, men den er ikke reel,”?lød det fra den begavede bestyrelsesformand, som sad overfor skriverkarlen.
“Hvad mener du med det,” replicerede skriverkarlen.
“Selvfølgelig kan jeg sige min mening om dette og hint lokalt, men jeg er også sikker på, at det ikke fremmer sagen for den forening, jeg repræsenterer, hvis jeg kommer med kritik af det offentlige i anden sammenhæng.”

2. Under valgkampen forud Folketingsvalget i juni 2015 oplevede skriverkarlen på tætteste hold, hvordan et par familieplejere i Syddjurs til et køkken-valgmøde med Anne-Mette Winther Christiansen (V), Leif Lahn Jensen (S) og Per Zeidler (I) grædende kunne fortælle, at de havde fået at vide fra medarbejdere i den kommunale forvaltning, at det ikke just ville fremme deres sag, hvis de gik ud i det såkaldte offentlige rum og var for åbenmundede om deres arbejdsforhold.
Per Zeidler, der også er formand for Udvalget for Familie og Institutioner, lovede på mødet, at han ville tage sagen op med ledende embedsmænd i kommunen og borgmesteren, fordi han ikke betvivlede, at de omtalte familieplejere havde en oplevelse af, at de var blevet bedt om at vare deres mund.

3. Senest har Norddjurs borgmester Jan Petersen (S) følt sig kaldet til at forsvare ansatte i den kommunale forvaltning i et længere læserindlæg, som kan læses i sin helhed på norddjurs.lokalavisen.dk under overskriften “Gå efter bolden og ikke manden.” Borgmesteren skriver blandt andet, at der i den ophedede debat om arbejdsmarkedsområdet er fremsat “udokumenterede påstande” om en leder, der skulle have truet en borger med økonomisk sanktion.

Tre meget forskellige eksempler fra hverdagens Djursland.

Hvorfor er det lige, at man mere og mere har en oplevelse af lokalt, at ytringsfriheden kun er formel, men ikke reel?

Kommunerne og politikerne nærmest tigger og beder ellers borgerne om at give deres mening til kende.

Politikerne prædiker åbenhed og tolerance i ét væk, men kun når de fremsatte meninger er pæne og parfumerede?
Den, der bryder en konsensus, kommer til at betale prisen.

Det er på tide, at lokalpolitikerne begynder at tage sig i agt for en skidt tendens og melder klart ud, at ytringsfriheden er reel - også lokalt."