Fra arbejdsdreng til svend med topkarakter
Jonas Ryom, Nørgaard Teknik A/S i Auning, scorede et tolvtal til svendeprøven som kleinsmed
Af Lars Norman Thomsen
Dygtige unge med hænderne skruet rigtigt på er efterspurgte i erhvervslivet.
En ung mand, som opfylder kriterierne, er snart 20-årige Jonas Ryom, Auning, der forleden aflagde svendeprøve som kleinsmed efter veloverstået lærlingetid hos Nørgaard Teknik A/S i Auning.
Unge Jonas slog til, da det gjaldt og scorede topkarakteren 12 for sit svendestykke, en grill (se foto).
Jonas Ryom startede hos Nørgaard Teknik A/S som arbejdsdreng, da han var 14, og overbeviste tidligt om, at han var værd at investere i.