Lahn og Braschs dagbog fra et ugelangt ophold i spanske Rayo Vallecano

Lørdag d. 7/2-2015: er blevet brugt på at rejse, uden den store mængde søvn. Benjamin og jeg stod op klokken 02.30 for at gøre de sidste ting klar, inden afgang fra Green Campus kl. 03.00.

Her vendte vi snuden mod Hamburg, hvor vi skulle med flyet til Amsterdam. Vi ankom i god tid, og fik vores bagage checket ind. Kl. 9.30 gik vi op mod gaten og fik de sidste sikkerhedstjek klaret, efter ca. 50 minutters flyvetur mellemlandede vi i Amsterdam, her skulle vi vente i ca. 2 timer, før turen fortsatte til Madrid.

Flyveturen til Madrid varede lidt mere end 2 timer, og vi landede ca. kl. 16.00. Herfra ud af lufthavnen for at finde toget hen mod hotellet, hvor vi landede omkring kl. 17.45.
Efter en lille times afslapning i lejligheden, var det ud og handle ind til i morgen og så en hurtig omgang aftensmad.
En hård rejsedag, som afsluttes med en god lang nattesøvn, inden vi skal ud og opleve lidt af Madrid i morgen.

Søndag d. 8/2-2015:
Efter en god natsøvn kom vi op, fik lidt at spise, inden turen gik ud mod Rayo Vallecanos træningsanlæg.
Vi kørte derud med Leo Baptistaos (Rayos brasilianske stjernespiller, der er på udlån fra selveste Atletico Madrid, red.) far, Haroldo, som er en god ven af vores træner Renato.
Vi blev meget overrasket over de gode faciliteter i forhold til klubbens størrelse og snakkede meget om, at vi gerne ville i gang med at spille.

På anlægget så vi Rayo Vallecanos førstehold have en let træning, inden de skal i kamp i morgen.

Efter træningen fik vi lov til at møde Leo Baptistao.

Da vi kom tilbage til vores lejlighed, fik vi en hurtig frokost, inden turen gik mod Getafe Stadion, hvor den stod på Getafe vs. Sevilla, en okay kamp som endte 2-1 til hjemmeholdet.

Efter kampen blev vi hentet af Haroldo, så vi kunne få noget at spise, da vi var færdige var det bare hjem og i seng, inden en stor dag i morgen.

Mandag d. 9/2-2015:
Mandag blev brugt på at få slappet godt af, inden det for alvor gik løs, og vi skulle prøves af mod Rayo Vallecanos kommende stjerner. Vi forlod lejligheden omkring klokken 15, så vi kunne ankomme til træningsanlægget i god tid.

Da vi kom derhen, ventede vi i 20-25 minutter på, at Léo Baptistãos agent skulle komme og vise os, hvor vi skulle hen.

Han viser os ned til en af trænerne bag Rayo Vallecanos succesfulde U19-trup, her skulle Benjamin og jeg udfylde noget data om os selv, inden vi fik udleveret et spillesæt, så vi lignede de andre spillere.

Vi blev henvist til omklædning 15, hvor de andre spillere kom lidt efter lidt. Det blev hurtigt en meget mærkelig og akavet følelse at sidde i omklædningen, da Benjamin og jeg ikke forstår spansk, og ingen af de andre spillere snakker engelsk.

Da vi var omklædt stod den på 30 minutters fitness, inden vi skulle ud på den utroligt lækre kunstgræsbane og røre bolden. En ting vi havde glædet os til hele dagen. Og for mig en test for mit højre lår, som har drillet den seneste uge med en muskelsprængning, noget som desværre ikke er helt ovre endnu…
Sprogbarrieren blev dog hurtigt en ting, som gjorde det svært for os, da vi ikke kunne forstå øvelser og lignende på banen. Vi gjorde vores bedste og mener selv, at vi fulgte godt med træningen igennem.

Da vi var færdige var det tilbage mod metroen, så vi kunne komme hjem i bad, inden vi skulle finde et sted og spise samtidig med, at vi kunne se Rayo Vallecanos førstehold spille kamp på udebane i Elche.

En kamp som desværre endte med et 2-0 nederlag til Rayo Vallecano.

Tirsdag d. 10/2-2015:
Tirsdagen blev brugt på først at forsøge at komme helt tæt på Rayo Vallecano stadion, hvor der desværre var lukket.

Herefter tog vi metroen til Madrid by for at komme lidt væk fra det lille lokalsamfund, og ind til nogle butikker, man kunne kigge i.

Vi gik rundt i Madrid i et par timer, inden vi tog toget til Getafe for at mødes med Gabriel og hans far, (nære brasilianske venner af Renato), så vi kunne køre med dem til Leganes, så vi kunne se Gabriel træne.

Mens Gabriel klædte om fik vi lov til at tage et smugkig på Leganes stadion, et ganske fint stadion taget i betragtning af, at Leganes kun spiller i Spaniens næstbedste række.

Da træningen var færdig, blev vi kørt tilbage til Getafe, så vi kunne tage metroen tilbage til vores lille lejlighed.

Her stod den på den helt store middag (købe-pizza) for at fejre min 18 års fødselsdag, inden jeg kunne begynde at ringe hjem til familien.

Onsdag d. 11/2-2015:
Dagen startede stille og roligt ud. Renato var taget tidligt afsted for at se Rayo Vallecanos seniorhold træne, mens Benjamin og jeg fik lov til at sove længe og lade op til dagens træning.

Vi kom op ved 10 tiden, fik lidt at spise, for derefter at tjekke de forskellige medier og skrive lidt med vores venner.

Da Renato vendte tilbage omkring klokken 13.30, fik vi frokost, inden vi klokken 15.15 gik mod metroen hen mod træningsanlægget.

Da vi ankom, fandt vi igen omklædning 15 og fik trukket i Rayo træningstøjet. Stamspillerne ankom lidt efter lidt, og den akavede stemning fra mandagens træning begyndte igen at indfinde sig.

Da vi blev kaldt ud mod banen, blev Benjamin og jeg trukket til side, vi skulle i dag træne med hinanden, og ingen af stamspillerne.

Vi startede med lidt styrkeøvelser i fitnesslokalet, inden vi skulle på banen.

Den nye træner som tog sig af os, bad os varme lidt op, her begyndte vi at snakke lidt om, at vi syntes, det var mærkeligt at blive trukket til side, og vi ville egentlig hellere træne med de andre.

Da opvarmningen var færdig, skulle vi lave forskellige 1 mod 1 spil. De var lidt svære at komme ordentligt ind i, da sprogbarrieren igen kom i vejen for ordentlig kommunikation mellem ham og os.

Vi afsluttede træningen med et par afslutningsøvelser uden målmand. Efter træningen var det over til metroen og hjemad, så vi kunne komme i bad, inden den stod på aftensmad og Barcelona vs. Villereal.

Torsdag d. 12/2-2015:
Torsdagen startede stille og roligt, da vi først skulle træne klokken 18.30. Renato tog tidligt afsted for at snakke med nogle bekendte, mens Benjamin og jeg vågnede af os selv lidt oppe af formiddagen. Renato var tilbage omkring klokken 14, og vi gik ud for at spise middagsmad omkring klokken 14.30.

Vi gik mod metroen til træning cirka klokken 17.15, så vi kunne få klædt om med de andre spillere. Benjamin og jeg skulle i dag træne med en ren årgang 1997, hvor der de to sidste træninger også har været spillere født i år 1996, så der var nogle nye ansigter og til vores store glæde en ny træner, som kunne snakke engelsk.

En ting som gjorde træningen 1.000 gange lettere for både Benjamin og jeg selv. Vi kunne nu forstå øvelserne fra start af og derfor være med på samme niveau som de andre fra starten af træningen. I stedet for at vi først lidt efter lidt have fundet os til rette i øvelserne som ved de to foregående træninger.

Da træningen var færdig, var der et meget bedre humør på os begge, og ingen sænket pande at gå hjem på. Vi gik ind i omklædningen og fandt vores ting, så vi kunne komme ned til metroen, så hurtigt som muligt, da vi gerne ville se det sidste af Rayo Vallecanos førsteholdstræning, der i dag foregik på Rayo Vallecano stadion (Campo de Fútbol de Vallecas).

Desværre kom vi lige som træningen var slut, men ingen trist mine på hverken Benjamin eller jeg selv, da vi havde haft en rigtig god træning selv, hvor vi havde været med fra første fløjt.

Fredag d. 13/2-2015:
Fredag startede stille ud for os alle 3, Renato havde ingen pligter fra morgenstunden, så også han kunne sove længe. Da vi kom op, fik vi lidt mad, inden Benjamin og jeg legede to dumme danskere alene på tur i byen.

Vi ville se om der et eller andet sted ville være en butik eller to, hvor man kunne købe noget, dog uden held.

På tilbagevejen købte vi noget mad, så vi var helt klar til ugens sidste træning. Vi trænede med samme hold som i går, og igen var det en succesoplevelse at være på banen.

Vi fulgte godt med, og der var et godt flow i det hele. Da træningen var færdig, måtte vi desværre skille os af med det dejlige træningstøj, vi fik udleveret i mandags. Vi fik sagt farvel til trænere og spillere, inden turen gik hjem mod lejligheden.

Da vi kom hjem, havde vi en lille snak med Renato om den forgangne uge, inden vi smuttede i bad, og herefter ud at spise med nogle af Renatos venner.

Lørdag d. 14/2-2015:
Lørdag var en dag med fuld fart på, vi stod op klokken 8.30 for at komme tidligt ud af døren.

Klokken 9.15 var det afsted med metroen mod Madrid, hvor vi skulle et smut forbi Atlético de Madrids fanshop. Og eftersom fanshoppen ligger under stadion Estadio Vicente Calderón, tog vi da også lige en tur rundt om det store stadion, i håb om at vi kunne finde en åben dør eller en venlig sjæl som ville vise os stadion inde fra.

Det lykkedes dog ikke, så vi måtte nøjes med en tur rundt om, inden vi gik tilbage mod metroen.

Vi skulle fra Madrid og ud til træningsanlægget i Rayo Vallecano, da vi skulle køre med Léo Baptistão til en frokost som hans far Haroldo havde inviteret os til. Middagen foregik i et stort kompleks, hvor mange af de unge Atlético spillere bor i mindre lejligheder.
Til middagen var bl.a. Léos agent, kæreste, søster, mor og fætter. Da vi var færdige med at spise, blev vi inviteret ned på en lille bane, for at prøve kræfter med et spil kaldet ”padel”.

Et spil som mindede meget om tennis.

Da vi havde spillet i et par timer, fik vi sagt farvel, og vi blev derefter kørt tilbage til Madrid, så Benjamin og jeg kunne komme ind og se, om der var noget som fristede os, inden vi i morgen har en lang tur tilbage til Danmark.

Vi vil her i det sidste afsnit af vores lille dagbog, skrive nogle positive og nogle lidt mindre positive sider ved vores ophold.
Positive:

Mindre positive: