Fortsæt til indhold

Betal 20.000 kroner eller se dig selv nøgen på facebook

Samfund
Lotte Gyldenvang

En 33-årig mand sad fredag morgen i sit hjem på Saturnvej i Horsens og surfede på internettet. Han begynder at chatte med en kvinde, og efter et stykke tid bliver de enige om at forsætte chatten på Skype.
På Skype udviklede chatten sig til en sexchat, hvor begge parter var nøgne. Kort efter sexchatten bliver den 33-årige kontaktet af en mand, der vil have 2500 Euro - ellers offentliggøre han billederne fra sexchatten på Skype på youtube og informerer den 33-åriges venner på Facebook om akten.
"Manden fra Horsens gør det helt rigtige ved at kontakte politiet. Han har jo ikke gjort noget, han ikke må, men bliver afpresset. På politiets hjemmeside kan man anmelde hændelser, der udelukkende er sket på internettet. Vi har et helt særligt team, der tager sig af den slags sager," oplyser Kent Midtgaard Hansen fra Horsens Lokalpoliti.