Der findes en tredje vej for Djursland

???Cirkulær økonomi er en ny måde at tænke produktion og forbrug på, som er miljømæssigt og kommercielt bæredygtig. Inspirationen kommer fra naturens cyklus, hvor intet går til spilde, men tværtimod giver næring til hinanden. Orm bliver spist af fugl, som bliver spist af ræv, der dør og bliver til næring for planter, som bliver spist af orm og så videre.

Det er nogle af de grundtanker, som en gruppe kursister på Væksthøjskolen på Djursland i Ginnerup har arbejdet med og diskuteret i plenum i et stykke tid, og forløbet afsluttes nu med en 'Bæredygtig Markedsdag' lørdag 29. august.

“Ideen med markedet er at præsentere forskellige landmænd, butikker, håndværkere og kunstnere på Djursland, som er interesseret i økologiske produkter, bæredygtige tiltag, kunst og kultur,” fortæller Doris Elisabeth Fischer, ekstern underviser på Væksthøjskolen gennem flere år og gift med den ny forstander Jens Thordal.

“Vi vil danne et netværk som har som mål at handle med hjertet og gensidig respekt til fordel for vores omegn,” supplerer hun.

Nyt betalingsmiddel

Doris Elisabeth Fischer, der er tysk født, men har boet i Danmark i en årrække, har nærstuderet teorierne bag cirkulær økonomi og regulare betalingsmidler i flere år og er på denne måde blevet inspireret til at afprøve dem i praksis på Djursland.

“Djursland kan ses som en del af det såkaldte udkantsdanmark, hvor mange butikker lukker og arbejdsløsheden vokser, og unge mennesker bliver nødt til at flytte fra. Mange unge ser sig tvunget til at flytte til de større byer med børn og familie, hvor de ofte lever en tilværelse med høje udgifter og hårdt pres på økonomien. Det kan være svært at finde nok ro og nærvær til børnene,” siger hun.

“Den måde, vores økonomiske system og markedet fungerer på, kan betyde, at lokalområder eller grupper af mennesker mere eller mindre bliver hægtet af det økonomiske kredsløb. Det afstedkommer ofte sociale problemer, mangel på beskæftigelse og manglende integration med det øvrige samfund, og derfor er vi nødt til at tænke nye tanker,” fortsætter Doris Elisabeth Fischer.

Et alternativ kunne være at indføre et nyt betalingsmiddel, som kunne hedde DJURS, og som kan stå for det man også kalder regionale penge. Et betalingsmiddel som ikke skal afløse gængs valuta, men supplere den og fungere som et slags reservehjul i en tid med økonomisk krise.

“En komplementær valuta har vist sig i mange lande at være en løsning og en mulig redning for de små lokalsamfund,” siger hun og nævner et område i nærheden af München i Tyskland som et eksempel, hvor regular økonomi fungerer i hverdagen.

“På markedet lørdag vil vi præsentere tankerne bag en komplementær valuta, som en ny mulighed for et blomstrende Djursland med tilflyttere, børnefamilier og alle andre som er åbne for nytænkning, fællesskaber og bæredygtighed. Man køber en komplementær valuta, som kan veksles på kontoret på selve markedsdagen.”