Ministerbesøg er udsat
Erhvervs-og Vækstminister flytter sit besøg i Hammel til 24. september
På grund af et ministermøde hos statsministeren på Marienborg, så har Erhvervs-og Vækstminister Troels Lund Poulsen måttet flytte sit besøg i Hammel til 24. september.
Venstre i Favrskov stod ellers for at afvikle et borgermøde om planloven og landdistrikternes vækst i InSide nu på mandag 14. september, fortæller formand for Venstre i Favrskov, Ken Richter.
Det er nu rykket til 24. september fra klokken 19.00-21.00 i InSide i Hammel. Her dukker Venstres folketingsmedlem, opstillet i Favrskov, Britt Bager op, sammen med Troels Lund Poulsen.
For at sætte fokus på planloven, besøger de to tidligere på dagen møbelfirmaet Cube Design i Svenstrup, der gerne vil udvide produktionen lokalt i Svenstrup, men indtil videre bremses af Naturstyrelsen.