Fortsæt til indhold

E-cigaret-opladere kan også gå i brand

Samfund
Jacob Nielsen

Sikkerhedsstyrelsen har i flere omgange slået alarm i forbindelse med, at opladere til smartphones og tablets er gået i brand under opladning.
Men det er ikke kun mobilopladere, der kan selvantænde på grund af overophedning. Det kan eksempelvis også ske for de populære e-cigaretter.
Det oplevede en 27-årig mand fra Hillerød, da han natten til fredag klokken 04.31 lå og sov i sin lejlighed på Gl. Holmegårdsvej. Den 27-årige vågnede heldigvis af at der var ild i hans sofa og kraftig røgudvikling fra cigaret-opladeren. Han handlede resolut ved at springe ud af vinduet.
Da brandvæsenet ankom til lejligheden, forsøgte man at evakuere opgangens øvrige beboere via trappen, men det måtte man opgive på grund af den kraftige røg. Branden blev dog hurtigt slukket, og den 27-årige kørt til behandling på sygehuset.
Nordsjællands Politi vil i forbindelse med nattens brand gerne gøre opmærksom på faren ved at lade e-cigaretter ligge og oplade uden at være uden opsyn.