Fortsæt til indhold

Fuld bilist kunne ikke ramme Mc-Drive

Samfund
Lotte Gyldenvang

Når man har fået lidt for meget alkohol, kan en omgang fastfood være fristende.
Det var også tilfældet torsdag aften klokken 21.38, da en 53-årig kvindelig bilist forgæves forsøgte at køre ind til McDonalds på Flintebakken i Horsens.
Hun prøvede flere gange at få bilen til at komme ind i McDrive-anlægget, så hun kunne bestille noget mad. Men vidner så kvindes kørsel og tilkaldte derfor politiet.
Kvinden, der er fra Horsens, viste sig ganske rigtig at være for fuld til at føre sin bil. Hun blev derfor taget med på stationen til en blodprøve og blev sigtet for spirituskørsel. Det oplyser Peter Thaysen fra Horsens Lokalpoliti.