Markræs endte med brand
Lotte Gyldenvang
En 14-årig pige kørte markræs ved Barrit Langgade søndag klokken 17.25.
Den vilde kørsel satte brand i marken, så et areal på 80 gange 80 meter brændte. Der kom dog kontrol under branden, som brandvæsnet satte en stopper for, så den ikke bredte sig.
Faderen til den 14-årige pige og lodsejeren udreder selv erstatningen, oplyser Kent Midtgaard Hansen fra Horsens Lokalpoliti, der også kan fortælle, at den 14-årige pige har kørt uden for færdselslovens område og derfor ikke kan sigtes for hændelsen.