Fortsæt til indhold

Kolind Svømmebad - sandheden har mange sider

Samfund
Af Gitte Lund Johnsen, tidligere formand for Svømmeklubben Delfinen i Kolind:

"Jeg har læst artiklen om Kolind Svømmebad i Adresseavisen i uge 35.
Lillian Fischer Krarups synspunkter må jeg desværre give hende ret. Gennem 17 år har jeg været formand for Delfinen, og det har ikke været let med samarbejdet med Kolind Svømmebad. Der stod, at jeg er afgået og det er rigtig nok, men jeg er stoppet som træner efter denne sæson.
Jeg har gennem alt den tid som formand kæmpet en brag kamp for samarbejde med den nuværende bestyrelse for svømmebadet; men forgæves. Bestyrelsen har ikke ville samarbejdet med mig som formand. Så nu har jeg opgivet det hele og valgte at trække mig i år både som formand og træner. Jeg vil ikke være en sur afgående formand men efter den artikel, hvor der stod at samarbejdet mellem Delfinen og Svømmebadet var så godt, fik jeg lyst til at tage bladet fra munden.

Alle både i Delfinen og Svømmebadet ved, hvad jeg taler om, hvis de tør at indrømme det. Jeg vil savne alle de herlige børn/unge/voksne, jeg har undervist gennem 12 år.
Men ikke alt det administrative bøvl, der har været. Jeg har heldigvis fundet en ny base hos Grenaa FC, hvor jeg nu underviser på 4. år med de voksne om vinteren. Derfor siger jeg held og lykke til den nye bestyrelse for Delfinen med kampen med Svømmebadet, som jeg desværre tabte."