Skal vi bytte model-tog?
Djurs Modelbaneklub afholder STORE- byttedag i Ådalshallen, Skørring, søndag
Hvert år den anden søndag i september afholder Djurs Modelbaneklub STORE-byttedag. Det sker i Ådalshallen? ?og er en begivenhed, som altid trækker mange entusiaster, børn, damer og store drenge, fra Jylland og Fyn til huse.
Søndag 13. september er det 19. år i træk Djurs Modelbaneklub afholder STORE-byttedag.
"Vi plejer at mødes cirka 700 modelbane-interesserede," siger Jacob Thuesen Johansen fra Djurs Modelbaneklub.
Han lover, at der bliver masser af store og små ting at kigge og føle på.
Modelbaneklubben Gu-denå, Randers og Modelbaneklubben Frichsparken, Århus, kommer med deres udstillingsanlæg, og Djurs Modelbaneklub viser deres eget modul-anlæg, som er i størrelsesforholdet 1:87, også kaldet H0. Anlægget har blandt andet en tro kopi af Ebeltoft Station.
"De mest betydende jyske hobbybutikker er med på STORE- byttedag, og der kommer også de bedste specialbutikker," siger Jacob Thuesen Johansen.