Fortsæt til indhold

Fængselspræst blandt hårdkogte drabsmænd og narkohandlere

Hør Jesper Dupont Birkler fortælle om en hverdag som præst i Statsfængslet Østjylland i Tved Forsamlingshus

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

Hør fængselspræsten Jesper Dupont Birkler fortælle ved sogneaften i Tved Forsamlingshus onsdag 23. september om en hverdag blandt rockere og bandemedlemmer, drabsmænd, narkohandlere, bankrøvere, voldsmænd, terrordømte, storsvindlere og internationale gangstere.
Og om, hvordan det kirkelige arbejde, spørgsmålet om skyld og straf og om håb og længsel, manifesterer sig i denne sammenhæng.

Skyld og straf

Statsfængslet Østjylland, kaldet Nordeuropas mest sikrede fængsel, med plads til 228 indsatte er det første nye topmoderne og nybyggede lukkede fængsel i Danmark i 30 år, siden indvielsen af Ringe Statsfængsel i 1976.
Fængslet erstattede det 150 år gamle og nedslidte Horsens Statsfængsel og blev indviet 2. oktober 2006 af daværende justitsminister Lene Espersen.
Her arbejder Jesper Dupont Birkler til daglig som fængselspræst og er sammen med mennesker, som har begået de alvorligste forbrydelser, og som afsoner fængselsstraffe fra nogle få måneder til forvaring og livstid.
Det er Tved Menighedsråd, der inviterer.
Foredragsaftenen begynder klokken 19.30.