Stjal udstyr og motorer for over 70.000 kroner
Lotte Gyldenvang
Skou´s El & Marineservice ApS på Vejlevej ved Stouby har haft indbrud.
I tidsrummet mellem mandag klokken 16.15 og tirsdag klokken 06.50 har indbrudstyve skaffet sig adgang ved at bryde et vindue op.
Fra værkstedet er der blandt andet stjålet tre påhængsmotorer af mærket Mercury, fire Panasonic varmepumper samt 1000 kroner i sedler.Det har en samlet værdi på 71.000 kroner.
Det oplyser Allan Munkholm fra Horsens Lokalpoliti.