Fortsæt til indhold

Han nødlandede sit SAS-fly på en snedækket eng i Sverige

Hør tidligere luftkaptajn Stefan G. Rasmussen fortælle på Ringparken i Ryomgård om den handling, der 3. juledag 1991 gjorde ham til helt og siden fik store konsekvenser for hans videre liv

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

?Luftkaptajn Stefan G. Rasmussen blev i 1991 udråbt som helt, da han nødlandede sit SAS-fly på en eng i Sverige og reddede alle 129 ombordværende. Siden har han haft en kort karriere som TV-vært, folketingsmedlem og foredragsholder. Han har udgivet bogen 'Det gælder dit liv', hvor han fortæller sin livshistorie frem til den dag, hvor han gik fra at være ukendt luftkaptajn til ombejlet helt og siden blev forsøgt pillet ned fra piedestalen.

Stefan G. Rasmussen var konservativt medlem af Folketinget fra 1994 til 1996 men måtte ophøre sit medlemskab grundet en kraftig tinnitus, han havde fået efter nødlandingen med SAS-flyet.

I perioden 2000 og frem til 2005 var Stefan G. Rasmussen medlem af byrådet i Frederikssund.

Onsdag 16. september gæster han Ringparken i Ryomgård, hvor han under overskriften 'Fra kokostæppe til blå toner' fortæller om sit liv og den afgørende handling på en svensk eng.

De blå toner, fordi musikken også fylder hos Stefan G. Rasmussen. Han er aktiv saxofonist og har udgivet et par cd'er.

G = Gydegård

Til hans mellemnavn G., der er en forkortelse for Gydegaard, knytter der sig en lokal historie. Hans far er nemlig vokset op på landet. Gydegaard ved Vivild var hans barndomshjem.

Tilladelsen til at måtte bruge Gydegaard som mellemnavn blev givet af Kong Frederik IX, da Stefan Gydegaard Rasmussen var seks år. Hans forældre søgte om lov, og tilladelsen kom ved kongebrev.