Fortsæt til indhold

Der kommer 300 asylansøgere i dag

Det nedlagte sygehus på Skallebækvej bliver midlertidigt modtagecenter for asylansøgere

Samfund
Af Peter Rasmussen

Naboer og forbipasserende kunne i nat opleve et syn, som man ikke har set længe. Et Haderslev Sygehus med lys i vinduerne.
Årsagen hertil er, at man har arbejdet på højtryk - og i døgndrift - på at gøre en række af sygehusets etager klar til en midlertidig rolle som modtagecenter for asylansøgere.
På grund af det kolossale pres på systemet har udlændingestyrelsen taget kontakt til Freja Ejendomme, der ejer det nedlagte sygehus, med det formål at leje ejendommen i en periode. Efterfølgende tog man kontakt til Haderslev Kommune med en anmodning om, at måtte indrette modtagecenter for 300 asylansøgere.
Det er meningen at asylansøgerne kun skal opholde sig på sygehuset imens de bliver registreret og gennemgår en sundhedsmæssig test. Herefter skal de videre til andre centre, som er mere velegnede til beboelse.