Fortsæt til indhold

DSB vil redde liv i alle deres tog

Samfund
Daniel Sennek

DSB vil udstyre alle deres 520 tog med hjertestartere i det kommende år. DSB har allerede hjertestartere på flere stationer, og nu er turen så kommet til togene, skriver Ritzau.
- Hvis man får et stød med en hjertestarter inden for de første fire minutter, efter at hjertestoppet er indtruffet, øger det chancen for at overleve med op til 70 procent, siger læge og forsker Carolina Malta Hansen og fortsætter:
- Derfor er det rigtig fornuftigt at have hjertestartere i alle tog, og det vil klart styrke Danmarks position som foregangsland på genoplivningsområdet.
Opsætningen af hjertestarter sker i samarbejde med Trygfonden, og aftalen betyder også, at 750 af DSB's medarbejdere skal uddannes i førstehjælp og burg af hjertestartere, ifølge Ritzau.