Fortsæt til indhold

Mere TV fra livet som godsejer på DR1

DR er i gang med at optage seks nye afsnit af TV programmet ”Godsejerne” på blandt andet Møllerup Gods

Samfund
Af Martin Schultz

TV-programmet ”Godsejerne” vender tilbage sidst på året på DR1, og også denne gang er Møllerup Gods blandt de fire godser, som får deres hverdag beskrevet i seks programmer.
DR's produktionshold er ved at optage de nye afsnit til programmet, som skal vise, hvordan driften af et moderne gods foregår.
Godsejer Anne Sophie Gamborg fra Møllerup Gods vil gerne medvirke i en ny række programmer.
”Programmet blev taget rigtig godt imod af mange seere, og vi glæder os over alle de positive tilkendegivelser, som vi har modtaget. Der er færre og færre mennesker tilknyttet landbruget, og med TV-udsendelsen får vi mulighed for at vise, hvad vi laver ude på landet,” siger Anne Sophie Gamborg.
Denne gang bliver der tale om seks udsendelser, hvoraf de to sendes inden jul, mens de fire næste bliver sendt i det nye år.
Ligesom sidste år medvirker familierne bag Møllerup Gods, Gram Slot og Vrejlev Kloster. Desuden medvirker denne gang også familien bag Ausumgård i Vestjylland.

Læs mere om Møllerup Gods i Adresseavisen på tirsdag