Inklusion - inkludér Grundtvig

“Jeg hilser en inklusionskonference velkommen. Jeg savner en inklusionstrategi/-politik for kommunen, hvor medarbejderne har haft mulighed for at ytre sig. Du skriver, at der er brugt lægmænd. Har de lægmænd viden om/indsigt i, hvorledes der arbejdes på de enkelte skoler og specialklasser med inklusion. Jeg er træt af, at beslutninger bliver taget uden reel kendskab til elevernes forudsætning eller arbejdsgangen på skolerne.”
Sådan skriver en læser på Adresseavisens Syddjurs Facebook-site henvendt til Per Zeidler (I), formand Familie- og Institutionsudvalget i Syddjurs.

Per Zeidler havde på samme platform forsøgt i et indlæg at trække linjerne op for, hvordan politikerne i Syddjurs Byråd arbejder med det for alt for mange borgere forkætrede begreb INKLUSION - et ord som alle efterhånden kan sige, men som ingen ved, hvad betyder.

Det trænger til at blive sendt til sproglig rensning, og det er en politisk pligt i Syddjurs at få det gjort snarest, før debatten løber af sporet og mange lærere, børn og forældre bliver mere fortvivlet end godt er.
Det er Per Zeidler på det rene med, og det er befriende, at en politisk udvalgsformand bruger en søndag på at forklare sig i mere end ligegyldige vendinger.

Per Zeidler er sat i spidsen for en opgave, der er sværere end svært, og derfor ligger en årlig skole-/inklusionskonference lokalt i Syddjurs ham stærkt på sinde.
Samme tanker har andre i byrådet, blandt andre Socialdemokratiets Christian Haubuf, luftet.
Hvis inklusion skal lykkes, handler det om at inkludere mere end en snæver kreds af fagfolk, når budskabet skal sælges, så mange flere kender udgangspunktet og betingelserne - taler samme sprog.
Kun de tunghøre kan påstå, at inklusion er en sællert lige nu i Syddjurs. Frygten er mere udtalt end glæden og lysten til at committe sig.

Derfor vil en årlig konference være velgørende til at bidrage med viden og afklaring og til at klæde mange flere på til at forstå, hvad det er, man helt ned i det konkrete snakker om, når man snakker inklusion.
Hvis det skal lykkes, kræver det en folkebevægelse i gamle Grundtvigs forstand. En folkebevægelse, der kan skabe sammenhæng, folkeoplysning og ikke mindst et trygt fællesskab.

Inklusion i folkeskolen bliver ikke indført ved revolution og opstand, men er en lang proces. Det ville gamle Grundtvig have kunnet skrive under på.