Fortsæt til indhold

710 biler standset i Østjylland i går

10 bilister kørte bil uden at have erhvervet kørekort

Samfund
Louise Nyvang Burmeister

Østjyllands Politi gennemførte i går en stor færdselsindsats flere steder i politikredsen - en såkaldt udvidet rutinekontrol.
I alt 710 biler blev standset, hvilket førte til 88 sager om overtrædelse af færdselsloven. Hertil kom også en del sager, som SKAT nu skal se nærmere på - de sager er ikke medtaget i opgørelsen nedenfor.
Der blev blandt andet standset 10 bilister, der kørte bil uden at have erhvervet kørekort, eller på trods af at de er frakendt førerretten.
Yderligere 16 blev sigtet for at køre bil uden at have medbragt kørekortet.
"Det er beskæmmende, at så mange kører bil uden at have erhvervet kørekort eller som fører bil, selv om de er frakendt førerretten. Det er helt sikkert et opmærksomhedspunkt, som Østjyllands Politi fremadrettet vil have fokus på," siger politikommissær ved Østjyllands Politis færdselsafdeling, Amrik Singh Chadha i en pressemeddelelse.

Mange mobiltelefoner

På trods af den megen fokus på, hvor farligt det er at tale i håndholdt mobil, mens man kører bil, må Østjyllands Politi efter gårsdagens kontrol konstatere, at det stadig sker i stor stil.
16 bilister blev sigtet for at tale i mobiltelefon, og det undrer politikommissær Amrik Singh Chadha:
"Fra undersøgelser ved vi, at en stor del af alle færdselsuheld skyldes uopmærksomhed i trafikken, og her er anvendelsen af håndholdt mobiltelefon en stor del af årsagen. Bøden på 1.500 kroner taget i betragtning vil det næsten kunne have finansieret håndfrit udstyr i sit køretøj, hvilket vil være medvirkende til højne trafiksikkerheden – både til gavn for én selv, men så sandelig også i forhold til sine medtrafikanter," siger politikommissæren i pressemeddelelsen.
Kontrollen blev gennemført fra klokken 15.50 til 21.10 på flere forskelige udvalgte kontrolpunkter i Østjyllands politikreds og med assistance fra færdselspolitiet i Nordjyllands Politi, færdselspolitiet i Midt- og Vestjyllands Politi og SKAT.

Samlet overblik over færdselsindsatsen
Randersvej, 8450 Hammel, Favrskov Kommune, kl. 1615-1730:
Standsede køretøjer: 65 – heraf 0 udenlandske.
Fejl/mangler (bil): 1
Sele (bil): 2
Spirituskørsel(bil): 2
Kørsel uden førerret (bil): 1
KK. ej medbragt (bil): 1
Hastighed jf. §43 øvrige, landevej (varebil med påhængsvogn): 1
Hastighed jf. §42, landevej (bil): 1
Hastighed (klip) jf. §42, landevej (bil): 1
Skattesag, afgiftsberigtigelse af camper: 1

Ødumvej, 8370 Hadsten, Favrskov kommune kl. 1610-1730:
Standsede køretøjer: 325 – heraf 0 udenlandske
Kørsel uden førerret: 1
Fejl og mangler: 5
Kørekort ej medbragt: 3
Mobiltelefon (bil): 1
Sele (bil): 1
Manglende fastspænding af barn (bil): 1
Stor knallert (konstruktive ændringer): 1
Andre færdselslovsovertrædelser: 1

Hadsundvej, 8930 Randers, Randers kommune kl. 1550-1730:
Standsede køretøjer: 100 – heraf 0 udenlandske
Promille/spirituskørsel: 2
Kørsel uden førerret: 1
Kørsel i frakendelsestiden: 1
Oplysningspligt (overladt af føringen…): 1
Manglende ansvarsforsikring (bil): 1
Fejl og mangler: 1
Hastighed (færdselstavle): 2 (begge betinget frakendelse)
Stor knallert (konstruktive ændringer): 1
Stor knallert (registreringsbekendtgørelsen): 1
Lille knallert (konstruktive ændringer): 1
Kørekort ej medbragt: 1
Mobiltelefon (bil): 15
Sele (bil): 1

Tinesvej, 8220 Brabrand, Aarhus Kommune, kl. 1930-2045:
Standsede køretøjer: 55 – heraf 2 udenlandske
Kørsel uden førerret (bil): 1
Oplysningspligt (overladt af føringen…): 1
KK ej medbragt (bil): 4
Sele (bil): 1
Mobiltelefon (bil): 1
Vending over spærreflade jf. §4, stk. 1 (bil): 1
Afgiftssag fra Sverige: 1

Holmstrupgårdsvej, 8220 Brabrand, Aarhus Kommune, kl. 1930-2100:
Standsede køretøjer: 80 – heraf 0 udenlandske
Færdselslovens §3 (set TV under kørsel): 1
Kørekort ej medbragt: 1
Mobiltelefon (bil): 1

Lenesvej, 8220 Brabrand, Aarhus Kommune, kl. 1930-2110:
Standsede køretøjer: 85 - heraf 3 udenlandske
Kørsel uden førerret: 4
Kørsel i frakendelsestiden: 1
Manglende ansvarsforsikring (bil): 1
Overhaling højre om: 1
Kørekort ej medbragt: 6
Sele (bil): 2
Mobiltelefon (bil): 1
Manglende fastspænding af barn (bil): 1
Andre færdselslovsovertrædelser: 4