Har den tidligere borgmester en pointe?
Han siger, at dåbsattesten fortæller ham, at det er ved at være slut med ham på den lokalpolitiske arena, men også at han kan blive så irriteret over tingenes tilstand, at han godt kan finde på at genopstille ved Kommunalvalget i 2017.
Tidligere Rougsø og Norddjurs borgmester Torben Jensen er i denne avis igen ude med riven efter de politiske kolleger, der ikke vil røre ved den nuværende skolestruktur med 12 folkeskoler, 3 privatskoler og en stor specialskole.
Norddjurs Kommunes eneste problem af større art er skoleområdet, hvis man spørger Torben Jensen, og det skyldes ifølge den tidligere mangeårige borgmester, at politikerne ikke tør handle, men stædigt bilder borgerne ind, at det er muligt at drive et skolevæsen med en lang række små skoler, der er langt dyrere end det, som andre kommuner af Norddjurs-størrelse binder an med.
Torben Jensens hovedargument for at pille 4-5 af de nuværende folkeskoler af brættet er, at børnetallene i Norddjurs i hans optik har gennemgået en så drastisk udvikling siden kommunen blev født i 2007, at der ikke er grundlag for at holde fast i det nuværende antal skoler.
Det udsulter skolernes økonomi og fører kun til mismod hos både skoler, børn og forældre, mener Torben Jensen.
Læser man de høringssvar, der er kommet fra skolerne i forbindelse med Budget 2016, er den politiske nestor ikke helt galt på den.
Frustrationerne er til at få øje på.
Torben Jensen appellerer til, at den proces, der tilsyneladende er på vej til at blive sat i gang med, at et udvalg skal kulegrave hele skoleområdet, munder ud i en løsning, der rækker mange år frem.
Efter Torben Jensens mening har Norddjurs 4-5 folkeskoler for mange.
Men er tiden ved at være moden til at gøre noget så drastisk, som den tidligere borgmester foreslår?
Er der en vilje til at skabe en politisk konsensus, der vil give mange knubs, fordi borgerne vil protestere vildt og inderligt?
Hvad er alternativet?
At de velpolstrede forældre i større tal begynder at tage deres poder ud og køre dem i privatskole, og dermed svækker grundlaget for de ambitiøse tanker om inklusion?
Hvad siger Socialdemokraterne? Tror de, at det er muligt at fastholde de nuværende høje idealer - eller er S på vej til erkende, at idealerne ikke holder i virkeligheden?
Skoleområdet er alt for dyrebart til, at der ikke en politisk retning. Det største parti må vise vejen.