Fortsæt til indhold

Der blev ikke kørt ræs i parkeringshus

Samfund
Jeppe Rafn

Flere personer har reageret på artiklen '40 biler samlet for at køre ræs i parkeringshus', som Lokalavisen har skrevet på baggrund af oplysninger fra Horsens Lokalpoliti.
Folk skriver på facebook, at der ikke blev kørt ræs, og at man bare var samlet for at hygge sig.
Lokalavisen har desuden modtaget en mail fra Niklas Neve Sørensen, der havde arrangeret forsamlingen igennem Facebook gruppen 'Horsens & Omegn Hyggetræf'. Han skriver:
"Jeg var i dialog med politiet denne aften, og de var blevet tilkaldt grundet larm. Der har aldrig været tale om ræs og det er ikke noget vi ønsker at kædes sammen med."
En anden af aftenens deltagere i træffet, Line Hedegaard, skriver:
"Jeg har lige læst artiklen omkring det i kalder for ræs i går aftes inde i Horsens. Jeg syntes ikke det er fair at i får det til at lyde som om at vi unge er idioter og ikke fatter hvad vi laver. Vi holde i sundhedshuset igår aftes og vi var kun Ca 20 biler, der blev overhovedet ikke i nærheden af holdt ræs i bogen art. Og politiet var også oppe og fortælle os at det jo ikke var ulovligt at stå og snakke men at han der ejede p huset var træt af alle cigerat skoderne og de tomme dåser. Men at i får det til at lyde som om, at vi køre hasarderet og ræs i et p hus er simpelthen ikke fair overfor os. Vi var der i Ca 10 minutter og samlet 25 mens politiet var der. Også kørte vi på McDonald's så syntes det er latterligt og fejt at i udstiller os på den måde!"