Knallertkører øm efter møde med uopmærksom bilist
Annette Schmidt
En uopmærksom kvindelig bilist fra Horsens var tirsdag klokken 12.09 årsag til, at en mand på scooter ramte hendes bil.
Uheldet skete på en parkeringsplads på Åboulevarden i Horsens, hvor den 42-årige kvinde havde bakket sin personbil ind.
Da hun lidt senere ville køre ud, glemte hun at orientere sig og overså en 38-årige mand fra Horsens, der kom kørende på sin scooter fra højre side og ramte bilen.
"Der er ikke sket personskade, udover lidt ømhed hos den 38-årige scooterkører," oplyser Peter Thaysen fra Horsens Lokalpoliti.