Mere end 1800 underskrifter for at bevare Lillerød Skole
Demonstration er planlagt på torsdag
Af Michael Braunstein
Lillerød Skoles forældreforening og venner havde mandag formiddag passeret 1800 underskrifter på www.skrivunder.net/bevarlillerodskole.
Underskriverne vender sig mod den lukning af Lillerød Skole, der er en konsekvens af budgetforliget.
Samtidig planlægger foreningen en demonstration med start torsdag 8. oktober kl. 17.15 på 'Øen'.
Demonstrationen skal gå til Allerød Rådhus, der kl. 18.30 har 2. behandling af budgettet.
'Lad os få en time out på budgetforhandlingerne, så vi sammen kan arbejde for en holdbar og langsigtet løsning. Vi er imod smalle forlig og hovsa-løsninger', hedder det i en flyer om demonstrationen.