Fortsæt til indhold

Mød forfatteren til romanen Mærkedage

Jens Smærup Sørensen taler torsdag om land, by og modernitet ved højskoledag i Ebeltoft Sognegaard

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

Forfatteren Jens Smærup Sørensen taler om tradition og modernitet ved torsdagens højskoledag i Ebeltoft Sognegård med udgangspunkt i sine romaner Om romanerne 'Mærkedage' og 'PHASE'.

Efter 36 år som forfatter udgav Jens Smærup Sørensen i 2007 romanen 'Mærkedage', der blev en regulær bestseller som både anmeldere, læsere og prisuddelere var begejstrede for.
Bogen skildrer den gamle bondekulturs opløsning i en moderne verden gennem en historie om fire generationer i landsbyen Staun i det nordlige Himmerland - forfatterens fødeby.

Ros fra Fogh Rasmussen

Daværende statsminister Anders Fogh Ramussen hyldede i begejstrerede toner romanen i sin tale ved Laureatfesten for Jens Smærup Sørensen i marts 2008, da forfatteren modtog Boghandlernes De Gyldne Laurbær.

"Du har sagt, at den gamle bondekulturs opløsning i den moderne verden er den absolut største begivenhed i vor tid. Du har selv været en del af denne kolossale historie. Netop derfor har du kunnet skrive den med så stor indlevelse," lød det fra Fogh Rasmussen til forfatteren.

Krarup skuffet

Tidligere præst og folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Søren Krarup var skuffet over romanen: " Jeg læste den med stigende ubehag. For dette var ikke en skildring af de gedigne mennesker, jeg mødte i et sogns sorger og glæder, men det var snarere et sociologisk studie af et landsogn og dets opløsning." Sådan skrev Krarup blandt andet i Tidehverv.

Og skuffet blev Krarup yderligere over statsministerens ros til romanen. Især en afsluttende passus i Fogh Rasmussens tale fik skuffelsen frem hos den tidligere Seem-præst: " Og den yngste generation i min familie har taget skridtet fuldt udfra det lokale til det globale ved dels at bosætte sig i udlandet, dels at beskæftige sig med internationalt orienterede aktiviteter".

"Det er en kosmopolit, der taler således. Det er en statsminister, der dyrker "det globale" og dermed "udviklingen" eller det ubegrænsede som den højeste og sidste sandhed. Her er ikke tale om at være sit sted og sit liv tro. Her er slet ikke tale om troskab og dermed om historie, om rodfæstethed. Men her er rodløsheden gjort til trumf," konkluderede Søren Krarup med tydelig skuffelse.