Først nu bliver temaet politisk i Syddjurs

Det netop indgåede budgetforlig i Syddjurs Byråd vil på skoleområdet betyde, at der skal inkluderes flere børn på normalområdet, og at der arbejdes efter målene i folkeskolereformen.

Det betyder, at flere børn med såkaldte særlige behov skal undervises i den almindelige folkeskole.

Det besluttede regeringen, SF, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti i 2012, hvor der blev sat et mål om, at 96 procent af alle skolebørn i 2015 skal modtage almindelig undervisning.

Det svarer til, at 10.000 børn skal flyttes fra specialklasser til almindelige klasser eller begynde i en almindelig klasse frem for en specialklasse.

I?Syddjurs drejer det sig om 50-70 børn. Der er ti folkeskoler i kommunen.

?Lokalavisen bad Per Zeidler (LA), formand for Udvalget for Familie og Institutioner, uddybe sine og byrådets tanker om inklusion i en samtale med en bekymret mor, Trine van Binsbergen, 46, Skader, der har en dreng, Halfdan, gående i specialklasse, 9. årgang, på Ådalsskolen.

Foretager ikke et øksehug

Ifølge Trine van Binsbergen passer Halfdan hverken til Syddjurs Kommunes specialskole Pindstrup eller til fuld inklusion i en almindelig folkeskoleklasse.

“Nu forlader Halfdan Ådalsskolen til sommer og skal videre på efterskole, men hvad med de yngre børn i Ådalsskolens specialklasser, der er ligesom Halfdan. Hvad tænker I politikere om deres fremtid,” lyder det fra Trine van Binsbergen henvendt til udvalgsformanden.

“Først vil jeg gerne slå fast, at de nuværende børn, der går i specialklasser på Ådalsskolen, skal blive, hvor de er nu, og gøre deres skole færdig der,” siger Per Zeidler.

“Men fremover vil vi ikke længere visitere børn til Ådalsskolen fra vores andre skoler. De skal blive hjemme på den skole, der ligger i deres nærmiljø. Det er vores udgangspunkt for den diskussion, vi nu skal have politisk, og jeg vil også gerne understrege, at vi ikke gør det her, fordi vi er i gang med en større kommunal spareøvelse, men fordi vi mener, at inklusion er af stor værdi for os alle sammen. Vi skal ikke fortsætte med at udelukke såkaldt besværlige børn, som vi har gjort det de sidste 30-40 år.”

Politikere er ikke følelseskolde

For udvalgsformanden er det vigtigt at få fortalt, at man har vedtaget et budgetforlig med en række hensigtserklæringer om inklusion i folkeskolen, men også at det bliver op til hans udvalg at få tingene gjort konkrete.

“Nu begynder den politiske proces for alvor og i fuld offentlighed i både udvalget og i byrådet, og det er uhyre vigtigt, at alle bidrager til debatten, men det er også vigtigt for debattens kvalitet, at vi snakker om det samme, og ikke bygger en masser myter op, som ikke har nogen gang på jord, og som kun ødelægger diskussionen. Vi politikere er bestemt ikke en flok følelseskolde mennesker, der ikke vil børn deres bedste.”