Anklage om matchfixing i dansk cykelløb
Et stort dansk gadeløb i Aalborg, hvor Alberto Contador stillede til start, er blevet anklaget for matchfixing.
Jonas Mikkelsen, der er arrangør for gadeløbet i Aalborg, fik Tinkoff-Saxo stjernen Alberto Contador til start, og ville meget gerne have den mangedobbelte Grand Tour-vinder til at vinde løbet i Aalborg.
Arrangørerne forsøgte at betale nogle af de andre stærke ryttere i feltet til at lade Alberto Contador komme først. Sådan en betaling er ganske normal i internationale gadeløb, men det er ikke noget, man gør i Danmark.
Derfor har Danmarks Idrætsforbund nu anklaget gadeløbet for matchfixing. Sagen kan ende med op til 2 års karantæne, hvilket kan medføre tabet af to af Danmarks største gadeløb.
Det lykkedes dog ikke for arrangørerne at få Alberto Contador først i mål, da flere ryttere og hold tog kraftig afstand fra betalingen.