Død hest mangler kønsdele og endetarm
Det var ikke dyremishandling, der var skyld i at den døde hest på Vinten Skolvvej i Horsens, manglede kønsdelene, endetarmen og det ene øje.
"Kredsdyrlægen har vurderet at hesten er død en naturlig død og faldet om, hvorefter skovens dyr er kommet til og har bidt legemsdelene af," oplyser Kent Midtgaard fra Horsens Lokalpoliti til Lokalavisen onsdag eftermiddag.
Det makabre fund på Vinten Skovvej blev gjort tirsdag klokken 17.10 , da hingsten blev fundet død i sin fold.
"Patruljen på stedet vurderede, at det kunne se ud som om de manglende legemsdele var blevet skrået af med en kniv, men vi ved ikke endnu, om det er dyremishandling eller et andet dyr, der har påført hesten skaderne," oplyste Peter Thaysen fra Horsens Lokalpoliti onsdag formiddag.
Kredsdyrlægen undersøgte over middag skaderne for at vurdere, om der var tale om en dyreværnssag eller skaderne var blevet påført af et dyr.
Ifølge Horsens Lokalpoliti er sådanne skader påført af andre dyr er ikke udsædvanlige, da dyr også går efter bløddele på det andet dyr.