Fortsæt til indhold

Ville bryde ind hos fodterapeut

Samfund
Lotte Gyldenvang

Om en indbrudstyv fik kolde fødder eller blev forstyrret, forbliver uvist.

Men ved Klinik for Fodterapi på Sønderbrogade i Horsens blev ejeren mødt af et aflistet vindue torsdag morgen.

I tidsrummet mellem onsdag klokken 16 og torsdag klokken 07.30 har en ukendt gerningsmand forgæves forsøgt at fuldføre et indbrud.
Selv om vinduet var aflistet, var der ingen tegn på, at nogen havde været inde i klinikken og der er heller ikke stjålet noget derfra.
Det oplyser Horsens Lokalpoliti.