Du skal ikke have brug for en ambulance her
Daniel Sennek
Ambulancer kommer væsentligt langsommere frem i Region Syddanmark end sidste år. Det viser tal som JydskeVestkysten er kommet i besiddelse af.
JydskeVestkysten har fået aktindsigt i responstiderne for ambulancerne i Region Syddanmark for september måned i år, samt sidste år.
Tallene viser, at ambulancer flere steder er mere end et minut langsommere om at komme frem i år. I Sønderjylland er responstiden steget fra 8,4 minutter til 9,7 minutter. På Fyn er tiden steget fra 7,4 til 8,5 minutter, mens tallene i Sydvestjylland og Trekantsområdet er steget med omkring et halvt minut.
Sidste år stod Falck for driften af ambulancerne, mens det i år er Bios og Responce der står for driften i september.