Ung CK Djurs rytter på podiet efter langt udbrud
Lauritz Aarslev fra CKDjurs bliver ved med at skabe gode resultater i U17 klassen
Selvom Lauritz Aarslev fra Rønde kun er 15 år, så kæmper han som første års rytter i U17 klassen med ryttere, som er et år ældre.
Men det har ikke hindret den unge Lauritz i at nå flotte resultater, og indenfor de seneste 14 dage er det blevet til to podiepladser i Roskilde og senest i Sønderjylland, hvor Lauritz Aarslev fik en 2. plads i et stort løb med mere end 100 ryttere til start.
I dette løb kørte Lauritz Aarslev i udbrud sammen med en rytter fra Middelfart i over 70 km og holdt en gennemsnitsfart på 42,5 km/t.
Vandt tre afdelinger af TV2 på Tour
Lauritz Aarslev fra CK Djurs har cyklet sig til flotte resultater gennem hele sæsonen.
Den unge cykelrytter vandt hele tre afdelinger af TV2 på Tour i forbindelse med optakt til Tour de France i juli.
Herefter var han på det vindende U17 hold i internationalt etapeløb i Randers Bike Week