Fortsæt til indhold

Men fik intet

Samfund
Arkiv

Man skal ikke altid tro på alt, hvad man ser i fjernsynet. Det ved de fleste efterhånden godt, og det er også tilfældet i tv-programmet Løvens Hule, hvor investorerne kæmper om at få lov at investere i firmaer.
Mikkel Præst og Carsten Sommer, der er iværksætterne bag firmaet Ddcated, fik onsdag aften på tv trukket 450.000 kroner ud af tre erhvervsfolk, der ville investere i deres virksomhed.
Firmaet har udviklet beskyttelsestøj, der både er sikkert og behageligt. Målgruppen er blandt andet militæret.
Men da programmet sluttede måtte de to odenseanere se langt efter deres penge, skriver fyens.dk.
- Det er jo et show. Reelt blev det aldrig til noget, fortæller Mikkel Præst til fyens.dk, der er en af de tre stiftere af virksomheden, og fortsætter:
- Man kan jo ikke sidde og snakke detaljer for rullende kameraer, så når man går hvert til sit, er der i virkeligheden kun en gentleman-aftale.
Tre investorer havde slået sig sammen om at skyde de 450.000 kroner ind i virksomheden, men kunne ikke enes om forretningsfilosofier.
Derfor kom der ingen penge ud af tv-showet, men der er heller ingen bitterhed fra iværksætterne.
- Deres holdning er helt i orden - vi er bare uenige i den. Så vi føler os hverken skuffet eller snydt, siger Mikkel Præst.