Fortsæt til indhold

Bil overså knallert

Samfund
Lotte Gyldenvang

En 20-årig ung mand fra Horsens er indlagt på Aarhus Sygehus, og befinder sig i kritisk tilstand efter et færdselsuheld onsdag aften klokken 18.30.
En 69-årig mand fra Horsens kom kørende i en personbil i nordlig retning på Høegh Guldbergs Gade. Da han drejede til venstre mod Spedalsø, overså han den 20-årige mand, der kom kørende på sin knallert i sydlig retning på Høegh Guldbergs Gade og skulle fortsætte ligeud.
Men da bilisten af ukendte årsager overså knallerten, kørte han ind foran den 20-årige, der bragede ind i siden på bilen.
Den 20-årige har fået betydelige legemsskader, men er ude af livsfare.
Den 69-årige påførte sig ingen skader i forbindelse med uheldet - men udelukkende buler i bilen.
Det oplyser Peter Thaysen fra Horsens Lokalpoliti.