Beruset kvinde med peberspray smadrede naboens vindue
Lotte Gyldenvang
En 47-årig kvinde blev af ukendte årsager mandag aften vred på sin nabo.
Så meget, at hun klokken 21.50 knuste en rude i naboens vindue på Stenager i Østbirk.
Politiet blev tilkaldt og da de traf den 47-årige, var hun påvirket af alkohol og i besiddelse af en peberspray. Den tog betjentene fra hende, hvorefter hun i frustration låste sig inde i sin lejlighed og skruede højt op for musikken, så det var til gene i hele nabolaget.
"Betjentene kommer ind til kvinden og tager musikanlægget med på stationen. Hun bliver sigtet for hærværk, ulovlig våbenbesiddelse og overtrædelse af Ordensbekendtgørelsen," fortæller Peter Thaysen fra Horsens Lokalpoliti.