Syddjurs gik glip af Naturstyrelsen og 81 arbejdspladser
Syddjurs Kommune gik glip af Naturstyrelsen, men Jagt- og Skovbrugsmuseet flytter 13 arbejdspladser fra Hørsholm til Løvenholm Skovene
Djursland fik en lille luns nye arbejdspladser, da statsminister Lars Løkke Rasmussen torsdag præsenterede sin plan for udflytning af i alt 3.900 statslige arbejdspladser til 38 provinsbyer.
Norddjursland blev tilgodeset med 13 arbejdspladser, fordi Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum rykker teltpælene op fra den nuværende destination i Hørsholm og nu i stedet får en plads i Løveholm Skovene.
Desuden fremgår det af publikationen 'Bedre balance - statslige arbejdspladser tættere på borgere og virksomheder', at der som led i regeringens handlingsplan for SKAT skal placeres et antal antal stillinger i SKATS eksisterende centre - herunder skattecentret i Grenaa.
Syddjurs Kommune havde lagt billet ind på en gren af Naturstyrelsen, men billetten blev refunderet. Naturstyrelsen flyttes til Randbøll nær Vejle, hvor Naturstyrelsen i forvejen har en række funktioner placeret.
Der tilføres hele 81 nye arbejdspladser til det nye hovedsæde for Naturstyrelsen.
Læs også: Udlytning af statslige arbejdspladser: Syddjurs punker minister for Naturstyrelsen
Læs også: Naturstyrelsen: Opbakning til Syddjurs fra Business Region Aarhus
Det betyder, at Naturstyrelsen samlet set får cirka 600 medarbejdere, der alle arbejder uden for hovedstadsområdet.