Fortsæt til indhold

"Jeg bliver diskrimineret"

Samfund
Jacob Nielsen

Nu er den gal igen. Endnu engang viser Prins Henrik stor utilfredshed med måden han bliver tituleret på i Danmark.
Denne gang er det til den franske avis Le Figaro, som har lavet et interview med den 81-årige Henrik, der er irriteret over, hvorfor han ikke bliver kaldt konge, når han er gift med en dronning. Det skriver Berlingske Nyhedsbureau.
Til Le Figaro siger Henrik omkring sin titel:
"Hvorfor kun være prins og Hans Højhed, men ikke Hans Majestæt? Jeg har selv besluttet at kalde mig Prinsgemal for at finde en plads i det danske samfund lige såvel som et formål og en position i mit virke som prins. Det gør mig vred,
at jeg bliver udsat for diskrimination. Danmark, der ellers er kendt for at være en ivrig forsvarer af ligestilling
mellem kønnene, er åbenbart villige til at betragte ægtemænd som mindre værd end deres koner."