Fortsæt til indhold

Cyklist fik brud på ryggen

Samfund
Annette Schmidt

Et færdselsuheld i krydset ved Vimmelskaftet og Allegade i Horsens resulterede fredag klokken 16.24 i brud på ryggen for en 29-årig mandlig cyklist fra Horsens.
En bil ført af en 25-årig mand fra Silkeborg kom kørende ad Allegade mod nord. Den 29-årige cyklist, der kom kørende ad Vimmelsskaftet, kørte ud uden at overholde sin ubetingede vigepligt.
Her kører han ind i siden på bilen og får brud på ryggen.
Det oplyser Horsens Lokalpoliti.
Lokalavisen Horsens er blevet kontaktet af cyklisten, der forklarer, at cyklens bremser svigtede og det derfor ikke var muligt at overholde vigepligten.