Faldende børnetal presser folkeskolerne i Syddjurs

?Der er 187 folkeskoleklasser på de ti folkeskoler i Syddjurs, hvis man ikke tæller specialklasserne med.
Det giver en gennemsnitlig klassekvotient på 20,7 børn og unge.

Syddjurs Kommunes største skole, Hornslet Skole, ligger med en gennemsnitlig klassekvotient på 24 elever øverst på ranglisten, mens Kolind Centralskole med en gennemsnitlig klassekvotient på 18,4 ligger lavest.

Dermed fornærmer man ikke nogen ved at konkludere, at sidste uges skrækhistorie om den danske folkeskole, at 9.000 elever sidder i klasser med mere end de 28 elever, som står nævnt som overligger i folkeskoleloven - vel at mærke ved et skoleårs start - ikke har rod i Syddjurs Kommune.

Her sidder ingen børn som sild i den berømte tønde.?

Elevtal faldende, men ...

Selv om det samlede elevtal i den danske folkeskole er faldende, sidder der i dette skoleår markant flere elever i kæmpeklasser end for fem år siden.

I alt sidder som nævnt knap 9.000 elever i klasser med mere end de 28 elever, som folkeskoleloven foreskriver.
Går man fem år tilbage - til skoleåret 2009/10 - hed det tal 4.765. Der er dermed tale om knap en fordobling af elever, der går i klasser med mere end 28 elever. Det er særligt klasser med mere end 30 elever i, der har været stigende.

Det viser tal fra Danmarks Statistik - i et svar til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg fra Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V).

Alene sammenlignet med sidste skoleår går over 600 flere elever i klasser med over 30 elever.

Det bliver værre endnu

Formand for Udvalget for Familie og Institutioner, Per Zeidler (LA), smiler med det ene øje og græder med det andet over, at Syddjurs ikke har klassestørrelser, der bare er i nærheden af at være kæmpeklasser.

“Helt generelt tror jeg, at vi vil se det gammeldags klassebegreb blive nyfortolket mere og mere i de kommende år, så børnene ikke nødvendigvis skal være i den samme klasse hver eneste skoledag,”?siger Per Zeidler.

“Udviklingen i børnetallet i Syddjurs er bekymrende, fordi tallene vil fortsætte i nedadgående retning de kommende 5-10 år, og det tvinger selvfølgelig os politikere til at tænke os godt om,”?siger udvalgsformanden, der forventer 500 færre skolebørn om fem år og 1.000 om ti år, hvis det nuværende statistiske materiale holder vand.

“Det er derfor, at bosætning betyder så meget for kommuner af Syddjurs-størrelse. Det er tilgang af nye børnefamilier, og at vores unge mennesker får lyst til at få børn, der kan ændre udviklingen.”

Fra skoler til lokationer

Per Zeidler understreger, at der i denne byrådsperiode er klar enighed om, at der ikke skal kigges på skolestrukturen, men om politikerne i det byråd, der kommer efter valget i 2017, kan holde dette løfte, stiller han spørgsmålstegn ved.

“Vi tog selvfølgelig hul på debatten om skolernes fremtid, da vi diskuterede Budget 2016, og det har ført til, at vi nu taler om skolerne som lokaktioner,”?forklarer Per Zeidler.

“Det har nogle byrådspolitikere allerede overfortolket som om, at det vil gøre det lettere at lukke skoler, men det er forkert. Når vi taler om lokationer, giver det os mulighed for at kigge på Syddjurs Skolevæsen som et samlet hele og ikke ti forskelige folkeskoler. Det betyder også fremadrettet, at man som lærer er ansat ved Syddjurs Skolevæsen og ikke nødvendigvis ved en fast skole.”

Fakta: Klassekvotienter i Syddjurs 2015/2016 (gennemsnit):

Folkeskoler: Antal elever: Antal klasser: Klassekvotient: Specialelever:

Ungdomsskole:

Specialskole:

Total: 3.866 ?187 20,7