Fortsæt til indhold

Ragnarok ikke på vej i Syddjurs

Ugens skolehistorie om, at langt flere skoleelever landet over går i kæmpeklasser med mere end 30 elever, kan Syddjurs melde hus forbi på

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

Der er 187 folkeskoleklasser på de ti folkeskoler i Syddjurs, hvis man ikke tæller specialklasserne med.
Det giver en gennemsnitlig klassekvotient på 20,7 børn og unge.
Syddjurs Kommunes største skole, Hornslet Skole, ligger med en gennemsnitlig klassekvotient på 24 elever øverst på ranglisten, mens Kolind Centralskole med en gennemsnitlig klassekvotient på 18,4 ligger lavest.
Dermed fornærmer man ikke nogen ved at konkludere, at denne uges skrækhistorie om den danske folkeskole, at 9.000 elever sidder i klasser med mere end de 28 elever, som står nævnt som overligger i folkeskoleloven - vel at mærke ved et skoleårs start - ikke har rod i Syddjurs Kommune.
Her sidder ingen børn som sild i den berømte tønde.

Fakta: Klassekvotienter i Syddjurs 2015/2016 (gennemsnit):

Folkeskoler: Antal elever: Antal klasser: Klassekvotient: Specialelever:

  • Ebeltoft Skole 605 27 21,9 13
  • Rosmus Skole 283 15 18,9 10
  • Molsskolen 316 17 18,6 7
  • Kolind Centralskole 368 20 18,4 16
  • Marienhoffskolen 360 19 18,9 0
  • Hornslet Skole 767 32 24,0 11
  • Mørke Skole 214 11 19,5 25
  • Ådalsskolen 279 14 19,9 44
  • Rønde Skole 539 25 21,6 16
  • Thorsager Skole 148 7 21,1 5

Ungdomsskole:

  • Syddjurs Ungdomsskole 20

Specialskole:

  • Pindstrupskolen 81

Total: 3.866 ?187 20,7
Kilde: Syddjurs Kommune pr. 19. oktober 2015